For at forstå begrebet og indholdet af de syv lægeroller, bør alle uddannelsessøgende og deres vejledere kende Sundhedsstyrelsens rapport “De 7 Lægeroller” fra 2013 og mindst læse rapportens side 22-30, hvor lægerollerne defineres og sættes i en kontekst på både individ-, organisations- og samfunds niveau. Læs og forstå!

​

1. Medicinsk ekspert / lægefaglig

   • Læs de specialiserede målbeskrivelser for gas.kir. samt den generelle målbeskrivelse for klinisk basisuddannelse

   • Præoperativ forberedelse er alfa og omega

     1. Sygehistorie og comorbiditet

     2. Billeddiagnostik

     3. Indikation og behandlingsmodalitet

     4. Kendskab til kirurgisk adgang og metode
         

2. Sundhedsfremmer

   • Som sundhedsfremmer skal du i forhold til den enkelte patient bl.a. kunne

     • planlægge og løse arbejdsopgaver under hensynstagen til patienten, personalets og egen sikkerhed, herunder sørge for god hygiejne (inklusive strålehygiejne) og overholdelse af sikkerheds- og kvalitetsprocedurer

     • varetage patientuddannelse og være opmærksom på patientcompliance

     • vejlede og rådgive vedrørende sundhed og sygdom

     • foretage screening og profylakse i henhold til vedtagne forløbsprogrammer og andre anbefalinger

   • Som sundhedsfremmer skal du på organisationsniveau bl.a.

     • være opmærksom på og agere relevant i forhold til tilbagevendende skadevoldende / sygdomsfremkaldende faktorer, herunder holde øje med systematiske / ophobede problemstillinger og eksempelvis indrapportere utilsigtede hændelser (UTH)

     • formidle og agere i forhold til sundhedsfremmende tiltag som patientsikkert sygehus, sikker kirurgi og andre kampagner

     • overholde hygiejniske forhold af betydning for sundheden

     • arbejde for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø

   • Som sundhedsfremmer skal du på samfundsniveau bl.a. kunne

     • bidrage til systematisk indsamling, analyse og bearbejdning af data med henblik på iværksættelse af sundhedsfremmende tiltag

     • bidrage til formidling af sådanne resultater og deltage aktivt i debat om sundhedsfremme

     • udarbejde og/eller implementere sundhedsfremmende tiltag på samfundsniveau, som hygiejniske tiltag, screeningsprogrammer, psykisk og fysisk arbejdsmiljø

     • planlægge og deltage i generelle kampagner i samfundet, der understøtter befolkningens sundhed

     • stille din faglighed til rådighed i forbindelse med rådgivning og vejledning af andre fagfæller/borgere/samfund
        

3. Samarbejder

   • Alle arbejdsopgaver er samarbejdsbetingede. Samarbejdet trænes og indlæres i forbindelse med det daglige arbejde

   • Typiske samarbejdssituationer kan ses under punktet ”Lægerolle: Kommunikator”.

   • Særligt er samarbejdet med patient og pårørende en meget vigtig del af lægegerningen. De forskellige roller og tilhørende kompetencebeskrivelser danner grundlaget for at lægen er i stand til at inddrage patient og eventuelt pårørende mest muligt i udredning, behandling og rehabilitering, og medvirker til at patienten kan tage vare på egen sygdom og sundhed. Konceptet patient empowerment beskriver den sociale proces hvorigennem patienter erkender og øger deres muligheder for at imødekomme egne behov, løse egne problemer og mobilisere nødvendige ressourcer til selv at tage kontrol over eget liv og helbred. Dermed er processen en hjælp til patienten og bidrager til at patienten tager kontrol over de faktorer, der påvirker helbredet
      

4. Kommunikator

   • Kommunikatorrollen trænes og indlæres i en række daglige arbejdssituationer med enten mundtlig (direkte/telefonisk) eller skriftlig kommunikation

     • information af og kommunikation med patienter og pårørende

     • direkte samarbejdssituationer som f.eks. traumeteam, operationsteam, stuegang, ambulatorium, tilsyn på andre afdelinger

     • indirekte samarbejdssituationer som f.eks. telefonisk kontakt med kolleger på andre afdelinger/sygehuse. Epikrise. Genoptræningsplan

     • formidling til større forum, f.eks. morgenundervisning
        

5. Leder / administrator / organisator

   • Tolkningen af rollen ”manager” har medført, at der er kommet fokus på såvel ledelse som administration. Begge nødvendige elementer i god ledelse (”management”). Yngre læger har også arbejdsopgaver, hvor der stilles krav til kompetencer indenfor den klassiske lederrolle omfattende ”ledelse af mennesker”, eksempelvis ledelse af

     • traumeteam

     • operationsteam

     • stuegang

   • Ligeledes har yngre læger også administrative opgaver i form af bl.a.

     • administration af egen tid, kalender, arbejdsopgaver og uddannelsesforløb!

     • korrekt diagnose- og operationsregistrering

     • udarbejdelse af vagtskema

     • tillidsmandsarbejde

     • uddannelseskoordinerende yngre læge-funktionen (UKYL)

     • udarbejdelse og opdatering af Vejledninger, Instrukser & Politiker (VIP’er)

     • administrative opgaver uddelegeret fra afdelingsledelsen, eksempelvis produktions- og kvalitetskontrol

     • deltagelse i udvalg eller arbejdsgrupper

     • patientrelaterede administrative opgaver som f.eks. udfærdigelse af epikrise og attester til kommunale myndigheder, politi og forsikringsselskaber

   • Under ansættelsen vil den yngre læge desuden blive indført i begreberne faglig ledelse og strategisk ledelse udført på organisations- og samfundsniveau. Lægens rolle som leder/administrator/organisator omfatter også organisering af arbejdet og prioritering af de tilgængelige ressourcer. Organisatorfunktionen læres, trænes og praktiseres bl.a. i forbindelse med

     • planlægning af operationsprogram

     • prioritering i behandlingen af patienter, og behandlingen for den enkelte patient

     • prioritering, koordinering og afvikling af arbejdsopgaver ved kollegers sygefravær, pludseligt stort patientindtag o.lign.
        

6. Akademiker, forsker og underviser

   • Akademiker

     • du skal som akademiker aktivt følge med i de toneangivende mavetarmkirurgiske fagtidsskrifter​

     • du skal som akademiker også kende til Cochrane-samarbejdet, hvor man finde systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg. Formålet med samarbejdet er at udarbejde og formidle pålidelig information om virkninger af behandlinger og forebyggelse. Forskere i samarbejdet udarbejder systematiske oversigter, såkaldte ’Cochrane Reviews’. Hver oversigt er baseret på en grundig søgning efter relevante kliniske forsøg, en kvalitetsvurdering af de enkelte forsøg og en opsummering af resultaterne. Oversigterne opdateres løbende og offentliggøres elektronisk i Cochrane-biblioteket

   • Forsker

     • være forskningsaktiv

     • alle læger i hoveduddannelse skal gennemføre obligatorisk forskningstræning.

   • Underviser

     • yngre læger vil på skift blive bedt om at fremlægge artikler ved morgenkonferencen

     • yngre læger kan blive bedt om at undervise de øvrige yngre læger på afdelingen i et specifikt emne af interesse for det mavetarmkirurgiske speciale
        

7. Professionel

   • Lægen skal bl.a.

     • udvise ansvarlighed, omhu og samvittighedsfuldhed i varetagelsen af opgaverne, herunder følge op på arbejdsopgaver såsom sikring af svar til patienter / kolleger

     • være bevidst om egen rolle i skabelse af afdelingens kultur og bidrage aktivt til optimering af arbejds- og læringsmiljøet

     • sige fra, når opgaven overstiger egne begrænsninger og opsøge fornøden assistance

     • beskrive typiske etiske dilemmaer vedrørende kerneopgaverne og skitsere mulige løsningsmodeller til håndtering af disse, herunder håndtere udefinerede etiske problemer, acceptere usikkerhed og tage ansvar for beslutninger baseret på begrænset information

     • udvise opmærksomhed vedrørende andres professionelle adfærd, og bidrage til håndtering af eventuel uprofessionel adfærd ved f.eks. at give konstruktiv feedback til kolleger

     • erkende og analysere egne og andres fejl og utilsigtede handlinger samt bidrage konstruktivt til at korrigere disse med respekt for individet, organisationen og samfundet

     • være i stand til at vurdere sin grad af bekymring ved uklare kliniske tilfælde og være opmærksom på, hvordan denne bekymring og usikkerhed influerer på den kliniske vurdering og beslutning. Lægen skal også respektere tilsvarende bekymring og usikkerhed i teamet, udvise opmærksomhed herpå og håndtere dette i fællesskab

     • opfatte sig selv og lægerollen som del af et teamwork, udvise kollegial respekt og solidaritet samt indgå i et respektfuldt samarbejde med andre faggrupper

     • Initiere og gennemføre debriefing i forbindelse med voldsomme eller utilsigtede hændelser